Beskrivelse
Electroformet malakit azurit halskæde
Bum. Her får du en særlig electroformet malakit azurit halskæde i en flot tyrkis farve.
Malakit azurit findes i mange grønlige og blålige toner, men denne er bare SÅ flot. Det ligner krakeleringer i stenen men den er helt blank.
Jeg har lavet halskæden ved hjælp af en teknik der kaldes electroforming.
En proces hvor jeg tilslutter strøm og dette får kobberet til at vandre på overfladen. En teknik jeg har forfinet igennem flere år.
Vedhænget alene måler 5 x 2,5 x 1 cm og der følger en lækker mørkebrun lædersnor med, som du kan længdejustere med glideknuder.
Denne halskæde egner sig både til kvinder og til mænd. Med sit rustikke og oxyderede look, kan den bæres af alle.
Jeg pakker den i en smuk sort gaveæske og sender gerne til dig.
Måske er du (ligesom mig) vild med kobber? Så vil du måske se hvilke andre kobbersmykker der er til salg i shoppen lige nu?
Eller måske vil du læse et længere skriv om, hvorfor du skal vælge kobbersmykker 🙂