Historien bag Smilow Design

I denne artikel kan du læse en længere beskrivelse af grundtankerne bag Smilow Design Denmark smykker. Hvorfor går vi mennesker egentlig med smykker? Hvilken historisk udvikling har smykker gennemgået? Hvordan ser smykker ud i dag og hvorfor? Hvad kan du forvente når du køber smykker hos mig? Alle disse spørgsmål kan du blive klogere på, hvis du læser med her.

Smykkernes historie har forandret sig meget op igennem de forskellige århundreder og denne artikel er ment som en kort beskrivelse heraf.

Brugen af smykker og dermed udsmykning af kroppen har været en fremherskende del af menneskets fremtræden i årtusinder. Ca. 30.000 år tilbage kan man datere menneskets tidligste smykker, bestående af knogler, tænder og muslinger.

Nogle kulturer har anvendt tatoveringer som kropsudsmykning og andre har benyttet sig af naturens mange farvestrålende stene, fra rav og elfenben til ædelstene, halvædelstene og metaller.

Naturens skatkammer har til alle tider forundret, inspireret og tryllebundet mennesker.

Smykker har altid imponeret os mennesker og været en del af vores image, vores udstråling og har også været brugt til at udtrykke rigdom eller tilhørsforhold.

I dag er smykker også en beklædningsgenstand. Nogle kan ikke gå ud af døren uden smykker på, og andre går aldrig med dem. Men fælles for alle smykker, gamle som nye er, at de udstråler “noget” som bæreren gerne vil fortælle. En historie om velstand, personlighed, tilhørsforhold eller måske ligefrem provokation. Smilow Design Denmarks smykker er en del af denne historie.

På billedet her ser du en af Smilow Designs foretrukne teknikker: Electroforming. Dette er en electroformet hjertehalskæde med amazonit

Personlige herresmykker

Smykkekunst i nyere tid

Op igennem de sidste mange århundreder er der dukket mange spændende stilarter op affødt af den tid og kultur de eksisterede i, såsom Renaissancen (1300-1600), Barokken (1630-1740), Rokokoperioden (1720-1789), Romantikken (1800-1870) og Art Nouveau (1896-1915).

Hvis du kigger på billedet så kan du se hvor jeg har fået min inspiration fra. Art Nouveau perioden var en periode primært med fokus på naturens organiske former.

Foto af: Mary Tucker : Art Nouveau Hair Accessory fra Flickr

Mine smykker har også de karakteristiske snirkler og skabes ofte i kobber. Her kan du læse mere om mine kobbersmykker.

Fra slutningen af det 20. århundrede er smykker i Danmark og Norden blevet mere afdæmpede, klassiske og tidløse. Smykkerne skal udstråle enkelthed og stilen er nordisk.

Samtidig får den enkelte dansker en bedre og bedre privatøkonomi, og der kan købes flere ting. Flere store smykkefirmaer der fokuserer på at masseproducere i klassisk nordisk stil blomstrer nu op og har gode kår.

Ligeledes bliver firmaer der laver uægte smykker, de såkaldte bijouteri smykker, også populære i denne periode og på den måde kan kvinderne have mange smykker der afspejler deres stil.

Hvis smykkerne bliver grimme eller slidte, ja så kan de bare smides ud, da de alligevel ikke er noget værd. Ligesom mange andre ting i vores hverdag. Brug og smid væk kulturen er skabt. Materialismen er født.

Smykkekunst og historie i nyere tid

Vores verden er under forandring.

Verden er inde i en rivende udvikling, men overforbruget øges også.

På den ene side får vi råd til mere og køber mere. På den anden side bliver vi mere og mere opmærksomme på, hvor store problemer vi egentlig har med forurening og overforbrug. Det i sig selv er jo lidt af et paradoks.

I dag er der mere end nogensinde overflod af informationer i nyhederne omkring klimaet og om klodens tilstand. Skovbrande, oversvømmelser, ekstremt vejr, drikkevandsforurening, iltsvind, klodens ressourcer, CO2 udledning mm. Vi bombarderes via medier og Internet med billeder af plastik der oversvømmer verdenshavene og gør livet surt for vores dyreliv og dermed også for os. Naturen er i den grad under pres.

De to ting kan virke som et paradoks. På den ene side ønsker vi alt, men på den anden side kan vi ikke blive ved med at kassere og købe nyt og på den måde belaste jorden. Vi er nødt til at bremse op og overveje hvad vi egentlig vil være vidne til.

Der er kommet meget fokus på eftertænksomhed, slow fashion, bæredygtighed og økologi. Vi vil gerne rette op på naturens balance og hjælpe naturen hvor vi kan. Flere og flere der ønsker at gøre op med overforbruget og som ønsker at være ansvarsbevidst og tænke grønt. Også når det handler om smykker.

Køb og smid væk tankegangen er afløst af mere fokus på, at nye smykker skal være særlige, unikke og personlige. Smykker som vi har lyst til at beholde, og gå med igen og igen. Slow fashion er blevet et princip. Et kald.

Smykker som indeholder en særlig historie eller et særligt budskab som udstråler en signalværdi vi kan stå ved, som er tidløs i designet og derfor ikke bliver erstattet af nye smykker næste år. Desuden skal smykker være skabt i en kvalitet som gør dem holdbare så de kan tåle at blive båret igen og igen uden at gå i stykker.

Håndlavet charoit krystalhalskæde

Er Smilow Design klimabevidst?

Du skal være mere og mere bevidst om hvor klimabevidst du handler og hvor klimaneutralt smykkerne er skabt når du kigger på produkter du ønsker at købe. Også hos en smykkevirksomhed. Hvor stort er virksomhedens klimaaftryk og er de klimaansvarlige eller skriver de det blot uden at du reelt kan se hvordan og hvorhenne?

Jeg er helt klar over at krystaller under udvindingen har et højt klimaaftryk og ligeledes sølv og kobbertråd. Til gengæld bruger jeg meget små mængder og lægger meget energi i at skabe smykker som kan kaldes slowfashion. Hvis du køber smykker hos Smilow Design så får du smykker skabt med omhu og kærlighed og mit klimaaftryk er derfor lavt. Jeg går bevidst efter at skabe smykker til dig i håndværksmæssig høj kvalitet. Jeg ønsker at skabe slowfashion smykker du har lyst til at beholde i mange år og som er helt unikke.

Jeg skiller mig ud fra mængden med min stil, mine snirkler og mine teknikker. Primært benytter jeg to forskellige teknikker der i sig selv er rimelig unikke herhjemme:

Den ene hedder Wire wrapping. Det er en fletteteknik som kan minde om hækling eller knytning, hvor tynde metaltråde vikles sammen til smukke mønstre. På den måde laver jeg unika design smykker uden brug af lim eller lodning. Jeg kan bruge teknikken både til armbånd, til halskæder og til øreringe.

Den anden teknik hedder Electroforming. Det er en teknik hvor svagstrøm får kobber til at vokse på overfladen i unikke, organiske mønstre. Denne teknik bruger jeg primært til at lave unikke halskæder af. Mange af halskæderne er med unikke krystaller og sten, og jeg bruger også ofte forsteninger.

Begge teknikker er tidskrævende og personlige, og de er mere eller mindre umulige at kopiere eller masseproducere. Så ud over at få et smykke med en kunstnerisk historie og med fokus på at fremhæve de smukke krystaller, så får du også et smykke der er helt unikt. Et smykke du har lyst til at beholde i mange år og som udstråler personlighed.

Udover de to nævnte teknikker, som er grundteknikkerne i min smykkekunst, så kan du også søge efter mange andre forskellige smykker. Jeg har eksempelvis Hjertesmykker som er temmelig populære. Jeg laver også mange Øreringe og så har jeg også kategorier til mine mest populære krystaller, eksempelvis Malakitsmykker.

Hvis du køber smykker i mit lille personlige smykkeunivers så kan du være sikker på, at du får en helt unik og klimabevidst smykkeoplevelse men også at dit smykke vil skabe glæde og opmærksomhed når du bærer det i mange år fremover.

Krystalhalskæde med månesten

Smilow hvem er det?

Jeg hedder Jannie og mit smykkefirma er opstået i 2016 med ønsket om at skabe unikke, håndlavede og personlige slow fashion smykker i sølv og kobber som skiller sig ud fra mængden og skaber opmærksomhed. Med udgangspunkt i min store kærlighed til naturens organiske snirkler og former og med den dybeste respekt for naturens materialer, farver, strukturer og mønstre.

Det har siden første dag været vigtigt for mig ikke at gå på kompromis med kvaliteten, så jeg sætter en ære i, at det er de bedste materialer, perler og krystaller jeg anvender i mine kreationer og er meget kritisk med, hvad jeg sætter til salg.

De enkelte smykker er originale og personlige og de findes kun i ét eksemplar. Kunder i alle aldre kommer til mig og køber færdige smykker eller bestiller små personlige kunstværker som de kan bære i mange år frem.

Nogle kunder kommer med deres egne krystaller som har en helt personlig historie for dem, eller de vælger en bestemt krystal hos mig under Smykkestens betydning, for at finde den specifikke sten, de vil have kreeret et unikt smykke ud af, som giver lige præcis de egenskaber de har brug for i deres liv nu og her.

Vil du se hvad jeg allerede har solgt for at få inspiration til, hvad det egentlig er jeg kan lave? Så se mere under Solgte smykker. Du kan også kigge under Krystalsmykker og se hvilke unikke og personlige smykker jeg har til salg lige nu.

Jeg har en Facebookside du kan følge med på.

Mvh. Jannie Smilow

Jannie Smilow