Bæredygtige natursmykker

Bæredygtige natursmykker

Hvad er bæredygtige natursmykker? I mit smykkeunivers handler bæredygtighed i høj grad om at skabe smykker med kærlighed til naturen og med respekt for naturens sparsomme ressourcer.

Udvinding af materialer til smykkefremstilling er ikke bæredygtigt. Både udvinding af guld, sølv, kobber og krystaller, samt transport af materialer imellem lande, kræver mange ressourcer og tærer på Moder Jord. Ligeledes ved fremstilling af upcyclede smykker, vil der være ressourcer forbundet med transport af materialer, samt yderligere forarbejdning af materialerne, værktøj, pakning osv. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje at smykkefremstilling aldrig kan blive klimaneutralt.

Med dette for øje bliver det, i min optik, kun endnu mere væsentligt, som forbruger, at være opmærksom på kun at have de smykker du reelt har brug for. Bæredygtighed handler i høj grad også om, at værdsætte de ting man har og ikke hele tiden ønske at skifte det ud.

Smykker fra Smilow Design Denmark støtter derfor ikke op om sæsonvarer, knaldtilbud eller billige, masseproducerede smykker. I Smilow Design Denmarks optik er smykker skabt i et holdbart og tidløst design, der ikke går af mode i morgen eller næste uge. Kvaliteten er helt i top og det betyder at du kan bære smykket i mange år ud i fremtiden og at smykket kan gå i arv til næste generation.

Wire wrapping smykker hører til blandt nogle af mine mest populære bæredygtige natursmykker. De er håndlavede og helt unikke og der findes kun lige præcis én af hver slags.

Bæredygtige smykker
Bæredygtige smykker

Slow fashion smykker

Slow fashion smykker hører til under beskrivelsen bæredygtige natursmykker. I stedet for at have mange smykker og hele tiden fylde sit smykkeskrin op med nye smykker, så handler bæredygtige smykker snarere om, at du har færre smykker som du kerer dig om, og måske har haft i dit smykkeskrin i generationer.

Slow fashion smykker er det modsatte af fast fashion smykker. Det er smykker som kvalitetsmæssigt er i top, så de kan holde meget længe. Det er smykker som er tidløse i designet og som derfor ikke skal skiftes ud hvert år, for at du kan følge en bestemt trend. Slow fashion smykker fra Smilow Design er skabt med stor respekt for naturen, for materialerne og for den enkelte krystal den indeholder.

Alle smykkerne du finder i Smilow Design Denmarks smykkeunivers er slow fashion. Her får du unika smykker skabt i hånden med respekt for materialer, farvenuancer og former. Tidløse og personlige smykker.

På første billede kan du se et smykkesæt som er skabt af et ravstykke som kunden selv har fundet på stranden. I stedet for bare at have ravstykket liggende, så ønskede han at få skabt et unikt smykkesæt til sin kone med simple rav-øreringe til.

Halskæden kan vendes begge veje, så man kan se ravstykket fra alle sider og sådan et smykkesæt kan bæres i mange år og kan gå i arv i familien, med en fin historie om, hvordan det er skabt. Rav smykkesættet er håndviklet i sølvtråd.

På det andet billede kan du se en halskæde som er skabt ud af en stor perle som kunden havde fået i gave og derfor ønskede at få sat i et vedhæng. Der skulle tilføres små perler i matchende farver og så skulle det kunne vendes så man kan se den virkelig flotte perle fra alle vinkler.

Resultatet blev denne skønne halskæde med den fantastiske perle som centrum, men med smukke viklinger omkring af oxyderet kobbertråd. I fletværket og viklingerne var mange små snirkler og små matchende perler i turmalin. Kæden skulle ikke tage for meget opmærksomhed fra perlen, og derfor ønskede kunden en simpel kobberkæde uden lås.

Krystallernes egenskaber

Nogle af mine kunder kommer til mig med ønsker om, at smykket kan afhjælpe specifikke problemer. Det kan være kunden, der ønsker et smykke med en krystal, der mindsker stress eller hovedpine eller det kan være kunden, der døjer med gigt eller hjerteproblemer.

I disse tilfælde henviser jeg gerne kunderne til at tjekke min oversigt over hvad de enkelte krystaller kan gøre for dig. Under Smykkestens betydning. Men ud over at gå op i om krystallen har særlige egenskaber, så er det også vigtigt at du vælger stenene, ud fra hvad der taler til dig. For mon ikke det er sådan at de krystaller der taler til dig, også er dem du har mest brug for lige nu? Hvorfor skulle det ellers være sådan, at du ikke altid vælger de samme krystaller i dag, som du ville have valgt da du var yngre?

Bæredygtige smykker
Bæredygtige smykker
Bæredygtige smykker

Upcycling af smykker

Bæredygtige natursmykker handler i min optik om at upcycle de materialer vi allerede har. Sammensætte dem på nye måder, i nye kombinationer og farvesammensætninger.

I stedet for at købe nye smykker, og på den måde medvirke til udvinding af nye ressourcer til smykkefremstilling, så kan du vælge at bruge de smykker du allerede har. Det er så her hvor jeg kan komme ind i billedet og hjælpe dig.

Måske har du en gammel halskæde du ikke vil bruge mere, men hvor du egentlig rigtig godt kan lide perlerne eller måske har du nogle løse sten liggende eller en smuk perle som du synes trænger til nyt liv?

I stedet for at have dem liggende i vindueskarmen, i sættekassen eller i lommen, så kan du give dem nyt liv ved at lade mig designe et nyt smykke til dig eller én du har kær.

Smykkesæt skabt af Smilow Design

Smykkesættet på billedet her er et eksempel på et upcyclet smykkesæt, altså et nydesignet smykkesæt.

Kunden havde nogle grå perler liggende som bare ikke rigtigt passede hende. Hun ønskede et personligt smykkesæt med halskæde og armbånd og ellers havde jeg temmelig frie hænder til at lade fantasien råde og idéerne vokse frem.

Jeg starter altid med at spore mig ind på den som skal bære smykket. Er hun farverig? Er hun høj? Har hun langt hår? Hvilken nuance har hendes hudfarve? Alle spørgsmål stiller jeg fordi de spiller ind i forhold til designet af smykket.

Jeg valgte at tilføje mange snirkler og krummelurer til smykkesættet fordi kunden var vild med disse.

Jeg tilførte en stor slebet dråbeformet labradorit som jeg syntes passede godt til de fine perler og så tilføjede jeg lidt ekstra perler også, som jeg synes matchede. Undervejs i processen skrev kunden og jeg til hinanden løbende, så hun var med i processen og kunne se for sig, hvordan jeg havde tænkt det, og for at kunne give nogle kommentarer med undervejs.

En stor del af processen når jeg designer smykker er, at have løbende kontakt med kunderne, så de kan følge med i processen og se hvordan jeg arbejder. Men også for at sikre mig at kunderne får deres ønsker opfyldt. Hos Smilow Design er det ikke kun smykkerne du betaler for, men også processen og historien bag de enkelte dele. Hos mig får du en personlig smykkeoplevelse.

Halskæden og armbåndet til dette smykkesæt blev viklet op fra bunden i tynde tråde af oxyderet kobbertråd med smedede låse på både armbånd og halskæde. Resultatet ser du på det nederste billede og jeg kan sige at kunden blev meget glad for resultatet.

Både halskæden og armbåndet kan justeres i længden så kunden selv kunne tilpasse smykkerne ud fra eget ønske på dagen.

Vil du se eksempler på andre smykker jeg har skabt? Så kan du se nærmere på en side hvor jeg viser nogle af mine Solgte smykker.

Bæredygtige smykker
Bæredygtige smykker
Bæredygtige smykker

Bestillingsarbejde

Jeg laver mange forskellige unikke og personlige smykker i sølv og kobber. Fælles for dem alle er, at jeg selv laver dem og at de hver især er helt unikke. Jeg benytter ofte en fletteteknik som kaldes wire wrapping. Det er en metode, hvor jeg kan flette helt tynde tråde, som slebne eller rå krystaller pakkes sirligt ind i.

På det første billede kan du se et eksempel på en halskæde hvor kunden havde en rosakvarts krystal liggende og som kunden var meget glad for. Her fik jeg lov til at pakke denne ind i sølvtråd. Håndflettet og matchet med små fine perler i rosa toner. Jeg ville også kunne matche halskæden med små fine øreringe til eller måske med et armbånd.

På det andet billede kan du se et smykke som jeg har skabt til en mand der gerne ville give sin kone en særlig gave. Han havde nogle idéer til designet, som jeg tog med i min idéudviklingsproces og skabte smykket ud fra.

Kunden kom til mig med en tegning af to hjerter og af et uendelighedstegn som han gerne ville have var en del af designet. Den store hvide perle og de to små perler var kundens egne og de skulle indgå i designet sammen med sølv. Her skrev kunden og jeg også flere gange til hinanden undervejs i processen. Både så kunden kunne følge med i hvad jeg lavede, men også for at jeg kunne sikre mig, at kunden var tilfreds med mine idéer og med det færdige smykke.

Resultatet blev billedet som du ser på det midterste billede, som kundens kone fik i gave.

Kobbersmykker

Jeg skaber også mange smykker i kobber. Faktisk er ca. halvdelen af de smykker jeg sælger lavet i kobber. Jeg bruger kobber til at vikle krystaller ind i, denne teknik kaldes wire wrapping. Jeg skaber også smykker ved hjælp af svagstrøm. Denne type smykker laves kun i kobber og denne teknik er meget speciel. Ved hjælp af et strømbad får jeg kobberet til at vokse på overfladen af smykkerne, og kan på den måde skabe smykker af lommekrystaller, yndlingssmykkestenen, børnenes rokketænder eller hvad du har liggende.

På det nederste billede ser du et electroformet krystalsmykke med en virkelig smuk gul calcit. Kunden havde calcitten liggende og jeg fik lov til at electroformet det til en smuk halskæde som hun blev meget glad for. Jeg fik meget frie hænder. Betingelsen var egentlig bare at den i al sin enkelthed skulle fremhæve den smukke solgule krystal og det synes jeg da også er lykkedes meget godt.

Hvis du vil læse mere omkring teknikken bag, kan du læse med under Electroformede kobbersmykker.

Kobbersmykker imod gigt

Jeg ELSKER kobbersmykker og synes i den grad at kobber er undervurderet som smykkemateriale. Den gyldne tone i metallet bliver blot endnu smukkere hvis det oxyderes og får lov til at få den patina som kobber alligevel vil få i løbet af nogle måneder. Jeg synes denne mørkebrune kobberfarve passer skønt til alle de smukke og klare krystaller.

Desuden er kobbersmykker meget populære til at lindre gener i forbindelse med gigtsymptomer og jeg har en del kunder der opsøger mig fordi de har gigt. Kobber siges at have antibakterielle egenskaber og eftersom gigt er en betændelsestilstand, ja så kan der jo godt være noget om snakken.

Hvis du er enig med mig i at kobber er helt fantastisk, eller bare er blevet nysgerrig efter mine argumenter, så kan du læse meget mere her under Kobbersmykker hvorfor? Måske skal dit næste smykke også være af kobber?

Bæredygtige smykker

Polering af dine smykker

Er dine smykke blevet kedelige at se på? Føler du at du hellere vil købe nye smykker? Måske kan du dæmpe trangen til at indkøbe nye smykker, ved at friske de gamle smykker op, og gøre dem smukke igen?

Hos Smilow Design Denmark kan du få poleret dine smykker. Jeg tilbyder smykkepolering og kan shine smykker op af både guld, sølv og kobber. Jeg kan slet ikke anbefale dig at benytte dig af de gode råd, du kan finde på nettet med sølvpapir, kogende vand, bagepulver, eddike, salt osv. Metallerne kan ofte tåle processen, men det er absolut ikke sikkert at perler, krystaller osv. kan tåle det. Hvis du først får ødelagt overfladen på en smuk, ægte perle, ja så kan det være rigtig dyrt at genskabe smykket igen.

En smykkepolering kan de derimod godt tåle, hvis der vel og mærke er tale om massivt guld, sølv og kobber. Jeg kan ikke anbefale dig at få poleret dine forgyldte eller forsølvede smykker. I så fald er det helt på egen regning og jeg kan ikke garantere dig for det færdige resultat.

Poleringsprocessen er meget skånsom, men den slider på det ultratynde lag guld eller sølv der er ovenpå smykkerne og derfor skal du udelukkende polere dine massive smykker.

Tjek dine smykker og kig efter et lille stempel. Sølvsmykker og guldsmykker har et stempel med metallets lødighed. Det vil sige hvor stor en procent der er rent sølv eller guld. Kobbersmykker har ikke noget stempel.

Hvis du ikke kan finde et stempel på dine smykker så er der ikke tale om sølv eller guld, så er det forgyldt eller forsølvet eller lavet af helt andre metaller.

Kontakt mig endelig på mail hvis du ønsker at få et samlet tilbud på polering af dine smykker. Priserne for smykkepolering hos Smilow Design Denmark starter på 250 kr og for den pris kan jeg polere en håndfuld smykker af gangen. Jeg kan dog kun give dig en præcis samlet pris, hvis jeg ved nøjagtigt hvad det er du ønsker at få poleret, for der er stor forskel på at polere store kæder og små sarte øreringe.

Følg med på Facebook

Vil du gerne se mere til mine smykker? Så kan du klikke rundt her på min hjemmeside og se mange af mine forskellige smykker. Jeg har både kobbersmykker, krystalsmykker, hjertesmykker, perlesmykker, unika smykker, unisex smykker, halskæder, smykkesæt, armbånd, øreringe og meget mere.

Du kan følge mig på Facebook og se de seneste nyheder med det samme når jeg lægger noget op. Du kan trykke på linket eller søge på mig: Smilow Design Denmark.

Mange hilsner fra Jannie Smilow